DGNB test af 272 boliger
HJ-Energi har i samarbejde med Arne Andersen gennemført test og målinger i forbindelse med DGNB-certificering af 272 boliger. Disse test var en del af en strategi for at sikre høj indeklimakvalitet og bæredygtighed i bygningerne og omfattede flere vigtige områder inden for miljø- og sundhedsforhold.
Omfang af DGNB-testen
Testen blev udført som led i en certificeringsproces og inkluderede følgende elementer:
- TVOC og formaldehyd: Måling af totale flygtige organiske forbindelser (TVOC) og formaldehyd for at sikre et sundt indeklima i boligerne.
- Lyd og akustik: Måling af bygningernes akustiske egenskaber for at sikre at boligerne lever op til DGNB-certificeringens krav.
- Radon: Måling og analyse af radonniveauer for at minimere risikoen for eksponering og sikre et sikkert indeklima.
- Performancetest: Test af bygningernes tekniske installationer, for at sikre effektiv drift og lavt energiforbrug.
- Fugtstrategi: Udarbejdelse og vurdering af fugtstrategier for at reducere risikoen for fugtskader og sikre holdbare konstruktioner.
- Tilsyn: Løbende kvalitetskontrol og tilsyn med udførelsen af de anbefalede tiltag.
Resultater og anbefalinger
HJ-Energi leverede en detaljeret rapport med dokumentation, der understøtter Arne Andersen i at opnå DGNB Guld certificering.
HJ-Energis rolle
Som en central partner i processen bidrog HJ-Energi med ekspertise inden for DGNB-certificering og bæredygtig bygningsdrift. Fra initiale analyser til afsluttende målinger sikrede vi, at projektet opfyldte både de tekniske krav i forhold til DGNB-manualen og bygningsreglementet.
DGNB med HJ-Energi
Dette projekt illustrerer HJ-Energis evne til at levere skræddersyede løsninger inden for DGNB test. Vi adskiller os ved at kunne tilbyde alt nødvendig test, måling og dokumentation ifm. DGNB, under ét tag, hvormed vores kunde kan nøjes med én kontaktperson. Med vores erfaring og tværfaglige tilgang står vi klar til at hjælpe andre aktører med lignende ambitioner inden for DGNB-certificering.



